Knuthenborg Safaripark

I forbindelse med kundens udvidelse af sit anlæg, har vi leveret og monteret en ny lukket indhegning til parkens ulve-bestand. Hegnet er udført som et panelhegn type 703 i højden 407 cm med supplerende 45° skrå udlæg på yderligere 100 cm. Ved bunden af hegnet er der monteret et elektrisk sikringshegn, for at øge sikkerheden. For ind- og udkørsel til indhegningen, er der leveret og monteret to sæt fuldautomatiske skydeporte med slusefunktioner i samme højde som hegnet.