Skip to main content

Bomanlæg og bomme

Bomanlæg findes i mange forskellige udgaver. Bomarmen kan enten vippe op i luften eller køre sidelæns. Til industriområder, forsyningsvirksomheder, byggemarkeder og parkeringshuse anvendes med fordel en trafikregulerende bom. Det giver begrænset adgang, men tillader hyppige åbninger. Flere benytter bomanlæg som et supplement til foldeporte og skydeporte.

Med et solidt, fuldautomatisk og hydrauliskdrevet bomanlæg, kan den medfølgende elektriske styring betjenes ved hjælp af forskellig automatisk tilbehør som håndsendere, kodetastaturer, mobiltelefoner eller adgangskontrol.

Ved stisystemer, og andre steder, hvor hastigheden eller adgangen begrænses, benyttes en permanent bom til at blokere for kørende trafik. Faste bomme produceres typisk til en aktuel opgave og leveres på mål.

Formål, størrelse og pladsforhold er afgørende for, hvilken type af bom der skal vælges. Der skal tages højde for, hvor meget plads der er bag ved en skydebom for at den skal åbne korrekt og der skal måles radius omkring stolpen på en svingbom.

43 73 22 33mail@ishoj-hegn.dk
Adgangsbomme
Billede af bomme

Vi leverer bomme til alle formål

Nogle typer bom er beregnet til permanent blokering for kørende trafik, andre er velegnede til sporadisk åbning, mens andre er beregnet til daglige åbninger. Der findes bomme til en lang række forskellige formål, og ISHØJ HEGN A/S tilbyder både manuelle og automatiske løsninger. Til opgaver hvor der er daglig trafik med jævnlige åbninger, kan de automatiske løsninger være at foretrække frem for de manuelle.

Aflåsningen af bomme kan variere fra hængelåsbeslag til indbyggede cylinderlåse. Bomme leveres som standard i galvaniseret, men kan leveres i RAL farver (mod tillæg). På vores smedeværksted kan vi fremstille stort set alt på mål.

Vi tilbyder forskellige typer af bomme, og vores eksperter hjælper gerne med at finde den helt rigtige løsning til netop jeres opgave. Vi anbefaler at I tager os med ind i projektfasen, da vores erfaring kan bruges allerede på tegnebrættet. Det kan spare tid og omkostninger i den sidste ende.

Typer af bomme og bomanlæg

Der findes mange forskellige typer af bomme, som anvendes til forskellige formål.
Vi hjælper gerne med opmåling og rådgivning omkring valg af bomme og afspærring.

Fast stibom

Type 730

Faste stibomme udføres som standard af runde stålrør og leveres galvaniseret. Bommene produceres typisk til en aktuel opgave og leveres på mål udført af en typeprofil, som passer til den ønskede størrelse. Bomme med store bredder leveres med en eller flere forstærkninger (stolper) på midten. Typen er som standard beregnet til faststøbning i frostfri dybde, men kan også leveres med fodplader til fastboltning på egnet underlag. Bomme fra ISHØJ HEGN kan også leveres malet i flere RAL farver (tillæg) og/eller med reflekser klæbet på det øverste rør.

Anvendelsesmuligheder

Anvendes til trafikregulering ved udendørsområder som stisystemer m.m.

Mål

Højde: 100 cm.
Bredder: 100, 125, 150, 200, 250, 300, 350 og 400 cm.

Lignende betegnelser

Fast stibom type 730 er også kendt under betegnelserne stiafspærring, rørbøjle, stibøjle og cykelspærre.

Manuel svingbom

Type 731

Vores manuelle svingbom type 731 udføres med stolper og svingbar bomprofil af runde stålrør. Bommen består af en kraftig hængselsstolpe og to mindre stolper til anslag (åben og lukket position). Svingbommen produceres typisk til en aktuel opgave med en størrelse, som passer til placeringen og formålet med den aktuelle opgave. På grund af bommens konstruktion med faste påsvejste hængsler kan åbningsretningen ikke vendes i forbindelse med monteringen (se evt. under porte). Stolperne er beregnet til faststøbning i frostfri dybde. Bommene er galvaniseret som standard, men kan leveres malet i flere RAL farver (tillæg) og/eller med reflekser klæbet på det øverste rør. Bommen leveres med beslag til hængelås på begge anslagsstolper (ekskl. hængelås).

Anvendelsesmuligheder

Anvendes til trafikregulering ved udendørsområder som stisystemer, indkørsler m.m.

Mål

Højde: 100 cm.
Bredder: 300, 400, 500 og 600 cm.

Lignende betegnelser

Manuel svingbom type 731 er også kendt under betegnelserne stiafspærring, rørbøjle eller drejebom.

Manuel svingbom med svingbar bøjle

Type 734

Vores manuelle svingbom type 734 leveres komplet med stolpe og en svingbar bøjle, der er udført af runde rør. Bommens konstruktion gør det muligt at dreje bommen 360° rundt ved åbning, og den svingbare del kan fastlåses i flere positioner med ca. 90° interval. Til aflåsning er bommen forsynet med en gennemgående stålbolt til en hængelås (bommen leveres ekskl. hængelås). Stålbolten kan også leveres med mulighed for hængelås i begge ender, så fx brugere, brandvæsen eller renovation kan åbne bommen. Denne drejebom er som standard beregnet til faststøbning i frostfri dybde. Drejebommen leveres galvaniseret, men kan også males i flere RAL farver (tillæg) og/eller med reflekser klæbet på det øverste rør.

Anvendelsesmuligheder

Anvendes til trafikregulering ved udendørsområder som stisystemer, indkørsler m.m.

Mål

Højde: 100 cm.
Bredder: 100, 125, 150, 175, 200, 225, 250 og 300 cm.

Tilbehør

Påklæbet refleksbånd (flere farver).

Lignende betegnelser

Manuel svingbom type 734 er også kendt under betegnelserne: drejebom, stiafspærring eller rørbøjle.

Manuel skydebom

Type 762

Vores manuelle skydebom type 762 udføres med tre meget kraftige standere og en ekstra solid bomprofil med køreskinne samt kørehjul, der er beskyttet inde i standerne. Bommens konstruktion og samlemetode er udviklet med henblik på bedst mulig sikring mod hærværk og styrke ved påkørsler m.m. Som standard leveres denne skydebom med manuel håndbetjent funktion og en indbygget cylinderlås inklusiv standardcylinder og nøgler i anslagsstanderen. Bommen kan også leveres som en fuldautomatisk løsning til aktivering pr. telefon, via adgangskontrol eller lignende (tillæg). Bommen leveres galvaniseret for lang holdbarhed, men kan også males i flere RAL farver (tillæg) og/eller med reflekser klæbet på bomprofilen.

Anvendelsesmuligheder

Anvendes til trafikregulering ved udendørsområder som indkørsler m.m.

Mål

Højde: 80 cm.
Bredder: 200, 300, 400, 500, 600, 700 og 800 cm.

Lignende betegnelser

Manuel skydebom type 762 er også kendt under betegnelserne kørebom eller bilspærre.

Automatisk bomanlæg

Type 802

Automatisk bomanlæg type 802 er et solidt og fuldautomatisk, hydraulisk drevet bomanlæg til regulering af kørende trafikanter ved områder med industri, infrastruktur og parkeringsområder.

Bomanlæggene kan leveres i bredder fra 200 cm til 800 cm (spærrebredde).

Den medfølgende elektriske styring til denne automatisk bom – kan betjenes ved hjælp af mange forskellige typer af tilbehør som håndsendere, kode-tastaturer, telefoner eller adgangskontrol.

Billede af bomanlæg ved havn