Flet-Lars har været ansat hos ISHØJ HEGN A/S siden oktober 2002. Vores daværende ejer, Henry tilbød Lars et job, da han stod uden arbejde. De kendte hinanden fra det ridecenter, Lars er tilknyttet. Bent der havde jobbet inden Lars, var fletværker for ISHØJ HEGN A/S i 27 år. Lars kom i mesterlære hos Bent og de arbejdede sammen i to et halvt år. Det foregik ved at Lars fulgte Bent konstant: Kiggede, lyttede og forsøgte at fange alle fif og spidsfindigheder ved fletvævshegnet.
En dag annoncerede Bent, at Lars var klar til at tage over og Bent gik på pension. Det første år var Bent backup både via telefon og på besøg. Bent havde tidligere forsøgt at lære fem andre op i trådhegnsmaskinerne, men uden held. De havde ikke flair og interesse for at betjene de gamle maskiner, har Bent fortalt.