Der findes forskellige automatiske systemer til skydeporte, der giver sikkerhed og bekvemmelighed. Til aktivering af en automatisk skydeport, skal der tilsluttes en form for betjeningsudstyr, som kan være alt fra en mekanisk nøgleafbryder til store avancerede adgangskontrolsystemer. Den specifikke type af motor, tandstænger og sikkerhedsudstyr, afgøres af tekniske detaljer som portens type, størrelse, vægt, placering og antal aktiveringer af skydeporten (åbn/luk) som forventes pr. døgn.
Automatiske løsninger til skydeporte er sammensat af flere komponenter, som samlet set, giver den ønskede betjening og funktion. Den vigtigste komponent er motoren, der trækker porten frem og tilbage. Derudover er der sikkerhedsudstyr som fotoceller til overvågning af portens åbning og trykfølsomme klemlister. Disse overvåger porten mens den er i bevægelse – og registrerer eventuelle forhindringer eller genstande som porten kan støde ind i undervejs.
Alle vores opgaver udføres som komplette løsninger, bestående af motor inkl. styring og de nødvendige sikkerhedsfunktioner i henhold til gældende regler.