Der er forskellige typer af låsekasser, anslag til låsekasser samt tilbehør, der kan bruges til de fleste af vores porte og låger. Vi tilbyder kyndig vejledning og montering af låsekasser og adgangskontrol til alle typer indhegning.
Locinox låse og låsekasser er præfabrikerede og standardiserede kvalitetsprodukter. Ved produktion eller renovering af udendørs porte og låger, bliver der i de fleste tilfælde monteret en låsekasse. Låsekassen kan have flere funktioner. Den primære funktion er muligheden for at låse lågen og dermed forhindre andre adgang gennem lågen. Sekundært sørger låsen for at holde lågen fast i anslaget når den er lukket, og dermed hindre lågen i at svinge op på grund af kraftigt blæsevejr eller nogen, der skubber til lågen.
Låsekasserne leveres som standard eksklusive låsecylinder, men mange af de mest benyttede cylindertyper, kan monteres uden problemer. De fleste af Locinox låse leveres inklusive et sæt standard greb.