For mere end 100 år siden
Det, der begyndte som Den Danske Trådvarefabrik i 1919, er i dag den eneste tilbageværende virksomhed i Danmark, der har egenproduktion af trådhegn. Vi producerer over 200 tons om året på vores adresse i Ishøj.
Ishøj Hegn er kendt for sit blå skilt på hegn og låger – det er dit kvalitetsstempel. Der findes masser af hegn, låger og porte, men vores har lang levetid og kvaliteten er i top – og produceret til danske vejrforhold i forhold til vind, regn og saltindhold.
Vores faglighed og service er vi stolte af. Gennem årtier har vi samlet masser af erfaring inden for hegn og sikkerhed. Vi sætter en ære i at rådgive dig – uanset hvilken hegn eller sikkerhedsløsning, du har i tankerne. Der findes ikke præcise tal på, hvor mange kilometer hegn, vi har sat op – men vi tør godt kalde os førende. Hos os får du en professionel samarbejdspartner, som kommer hele vejen rundt om jeres områdesikring.