Panelhegn og gitterlåger i flot RAL 8019

Sikkerheden er i top for den integreret daginstitution, Børnehuset ved Sjællandsbroen. Institutionen der netop er åbnet, har fokus på at skabe et sjovt, sikkert og lærerigt miljø med mangfoldige fysiske rammer, der fremmer leg og læring.

For at børnene skal kunne færdes trygt på den nye store legeplads, har vi opsat panelhegn (type 702). Legepladsen er placeret i en stor gård med boliger og ligger ovenpå et parkeringsområde, men det er blevet et naturrigt og rart uderum.

Hegnet er suppleret med tre gitterlåge (type 650) med udfyldning af panelhegn. To af lågerne er placeret ved indgangen – lige efter hinanden, så der er ekstra sikkerhed og god plads til at komme ind og ud for børn og forældre. Der er ekstra låsekasse højtplaceret, så børnene ikke selv kan nå op og åbne.

Panelhegn og gitterlåger er coated i en flot gråbrun farve (RAL 8019), som harmonerer med bygninger, trævægge og natur.