Hvidt klassisk rørhegn med pressegitter

Bellavista er et boligkompleks i Klampenborg, tegnet af arkitekt Arne Jacobsen. Området blev opført i 1934 og beliggenheden ud til Øresund er udnyttet optimalt.

Til en stilren og hvidpudset boligkarré, hører der et enkelt og klassisk hegn til. ISHØJ HEGN A/S har produceret, opsat og servicerer samtlige rørhegn med pressegitter. Disse er placeret ved alle kælderskakte samt hegnet ud til vejen.

Rørhegn laves med runde rør ofte med udfyldning af pressegitter. Rørhegn anvendes blandt andet ved kældertrapper, cykelstier, parkanlæg eller skråninger. Vores rørhegn, porte og låger produceres fra opgave til opgave på eget smedeværksted. Hver opgave er unik og den måltilpassede fremstilling og retningen på hjørnesamlinger fastgøres i forbindelse med produktionen, og kan derfor ikke tilpasses ved montering.

De forskellige typer af rørhegn adskiller sig ved om der skal være integrerede stolper og skjulte samlinger i længderetningen (Type 310) eller separate stolper og hegnsrammer i sektioner (Type 312).